Udgivet den 17-10-2019

TDC etablerer fibernet i Ringsted og udvider udrulningen i Hillerød og Køge

Yderligere 3.500 husstande og virksomheder i Ringsted, Køge og Hillerød får tilbud om gratis tilslutning til fibernet fra TDC.


TDC er nu klar til at starte fiberudrulningen i Tulstrup og Gadevang og tilbyder i den forbindelse gratis tilslutning og frit valg af udbyder til 900 adresser i de to byer. Dermed udvides TDC’s fiberudrulning i Hillerød Kommune, så den nu samlet set omfatter omkring 3.000 adresser.

Se området for Hillerød her, Køge her og Ringsted her.

Husstande og virksomheder kan fra i dag bestille gratis tilslutning til fibernet fra TDC på www.tdcfiber.dk.

"Ringsted rummer et klart potentiale for lynhurtigt bredbånd, og jeg er glad for, at vi nu kan begynde etableringen af fibernet til glæde for byens borgere og virksomheder. TDC har forbundet Danmark i næsten 140 år, og vi ønsker at bygge fremtidens bedste digitale infrastruktur i Ringsted. Det tager vi første skridt til nu ved at bane vejen for lynhurtige internetforbindelser på fibernet”. 

“Vi har fået en god modtagelse i Køge og Hillerød efter vi annoncerede vores første fiberprojekt, og derfor er jeg glad for, at vi nu kan udvide vores udrulning, så flere borgere og virksomheder får adgang til fremtidens bredbånd,” siger Henrik Leu Christiansen, leder af fiberudrulning hos TDC.

Takker man ja til tilbuddet om gratis tilslutning, vil adressen blive tilsluttet TDC’s fibernet, og de nødvendige installationer vil blive udført uden beregning.

For at gøre brug af den gratis tilslutning til fibernettet skal man købe et tv- eller bredbåndsabonnement hos en udbyder efter eget valg. Det er dog også muligt at få udført den gratis tilslutning uden at tegne abonnement med det samme.

“Vi ser en massiv stigning i efterspørgslen efter lynhurtigt bredbånd, og med en fibertilslutning får man den bedst mulige fremtidssikring af internetforbindelsen,” siger Henrik Leu Christiansen.

Med en tilslutning til fibernet fra TDC er det muligt at opnå downloadhastigheder på op til 1.000 Mbit/s, og i fremtiden vil hastighederne kunne blive endnu højere. Hvilke hastigheder, der er mulige på den enkelte adresse, afhænger dog altid af udbuddet hos de tilgængelige bredbåndsudbydere. 

Der er mere information om fiberudrulningen på www.tdcfiber.dk – hvor man også kan tjekke, om en konkret adresse er omfattet af tilbuddet om gratis tilslutning.

Topic i denne artikel

Relaterede produkter

Relaterede nyheder