Udgivet den 02-10-2019

TDC starter fiberudrulning i Tulstrup og Gadevang

900 husstande og virksomheder i Tulstrup og Gadevang får nu tilbud om gratis tilslutning til fibernet fra TDC.


TDC er nu klar til at starte fiberudrulningen i Tulstrup og Gadevang og tilbyder i den forbindelse gratis tilslutning og frit valg af udbyder til 900 adresser i de to byer. Dermed udvides TDC’s fiberudrulning i Hillerød Kommune, så den nu samlet set omfatter omkring 3.000 adresser.

Se området for Tulstrup her og Gadevang her.

Husstande og virksomheder i Tulstrup og Gadevang kan fra i dag bestille gratis tilslutning til fibernet fra TDC på www.tdcfiber.dk.

”Det går godt med tilslutningen til vores fiberprojekter i Hillerød Kommune, og jeg er glad for, at vi nu også kan begynde udrulningen i Tulstrup og Gadevang. Vi har gennem længere tid været i dialog med lokale ildsjæle, som har indsamlet tilkendegivelser og fremvist en stor interesse for fiber. Og vi er glade for at kunne kvittere for den store indsats med et konkret fiberprojekt.” siger Henrik Leu Christiansen, leder af fiberudrulning hos TDC.

Takker man ja til tilbuddet om gratis tilslutning, vil adressen blive tilsluttet TDC’s fibernet, og de nødvendige installationer vil blive udført uden beregning.

For at gøre brug af den gratis tilslutning til fibernettet skal man købe et tv- eller bredbåndsabonnement hos en udbyder efter eget valg. Det er dog også muligt at få udført den gratis tilslutning uden at tegne abonnement med det samme.

“Vi mærker en massiv stigning i efterspørgslen efter lynhurtigt bredbånd, og med en fibertilslutning får man den bedst mulige fremtidssikring af internetforbindelsen,” siger Henrik Leu Christiansen.

Med en tilslutning til fibernet fra TDC er det muligt at opnå downloadhastigheder på op til 1.000 Mbit/s, og i fremtiden vil hastighederne kunne blive endnu højere. Hvilke hastigheder, der er mulige på den enkelte adresse, afhænger dog altid af udbuddet hos de tilgængelige bredbåndsudbydere. 

Der er mere information om fiberudrulningen på www.tdcfiber.dk – hvor man også kan tjekke, om en konkret adresse er omfattet af tilbuddet om gratis tilslutning.

Topic i denne artikel

Relaterede produkter

Relaterede nyheder

  • 17-10-201910:00
  • Fiber whitelisten får snart ny kolonne
  • Fra den 1. december vil der blive tilføjet en ny kolonne i adresselisten: Whitelist - Annoncerende adresser. Dette giver jer tid til at implementere tilføjelse af kolonnen i jeres it-systemer. Du kan se ændringerne i whitelisten her.